Klar til sæson 2022


Hirtshals Tennisklub er nu klar til sæson 22.

 

Efter et langt forår med en del nattefrost gør vi nu baner, klubhus og vores ”udhuse” klar til sommersæson 22. 

 

Tæt på 30 aktive pensionister deltog i oprydning og klargøring til vores aktiviteter:  Tennis, Ældre Sagens petanque og vandreklubben.

 

En rigtig hyggelig dag med høj sol, frisk vind, frokost med hotdogs og godt humør.

 

Har du lyst at deltage i nogle af vores aktiviteter i den kommende sæson, så skriv/ sms eller ring til Susanne Krohn Djurhuus mail: susannekrohndjurhuus@gmail.com eller sms: 29473867

 

 

 

Vi vil samtidigt minde om:

 

Tennissportens Dag lørdag 30. april kl. 11.00-13.00 hvor ALLE interesserede inviteres til en sjov og aktiv dag for hele familien, hvor i kan prøve at spille tennis, og få en snert af den helt specielle atmosfære i klubben.

 

Familietennis søndag 1. maj kl. 11.00-14.00 hvor alle kan være med, uanset alder, erfaring og niveau.
Efter træningen er klubben vært ved et let måltid mad. Tilmelding nødvendig via klubbens hjemmeside www.hirtshalstennisklub.dk

 

Fyraftenstennis som starter tirsdag 3. maj kl. 17.00-19.00 for alle klubbens medlemmer, som inviteres til at inviterer naboer, kolleger, venner og bekendte med til at prøve at spille tennis.

 

Vi ser frem til en masse hyggelige timer på tennisbanen.

 

V.h.

Bestyrelsen