Flere gode nyheder fra Hirtshals Tennisklub

Lokal opbakning også fra Sigurd og Margit Espersens Familiefond.
Kim Bennedsen fra Sigurd og Margit Espersens Mindefond kom forbi Hirtshals Tennisklubs baner i mandags med et bidrag på 50.000 kr. til etablering af 2 udendørs padel/ multibaner.
12 glade tennisspillere tog imod.


Klubben vil gerne bygge 2 multibaner på vores egen skovgrund, vi skal dog lige fælde nogle træer.
Vi fra bestyrelsen og tennisklubben takker mange gange. Det er så dejligt med lokal opbakning til vores arbejde for at fremtidssikre vores arbejde om at skabe nye aktiviteter til vores by
for både børn, unge og ældre. 
Planen er, at vi etablerer 2 multibaner, hvor der kan spilles både padel, minitennis, badminton (udendørs bolde) pickleball, en meget hurtigt voksende sport, floorball, evt volleyball etc.
Der kommer heldigvis hele tiden nye spil til, så der bliver mange muligheder. Vi arbejder for, at specielt vores børn og unge i Hirtshals kan få mulighed for at dyrke flere forskellige ketsjerspil
inkl. padel, at de bliver inkluderet i vores klubmiljø og meget gerne tager familien med. 


Flere firmaer i byen har udtrykt deres interesse og støtte til projektet, det gælder både udgravning til fundament, hjælp til grej og bidrag med penge. Vi vil give mulighed for virksomhedsaftaler, når den tid kommer.


STAY TUNED :)