Projekter

Projekter:

Bestyrelsen i Hirtshals Tennis og Padel Klub arbejder i øjeblikket med nedfor nævnte projekter. Projekterne er ikke angivet i en prioriteret rækkefølge, men vil blive implementeret i forhold til de fondsmidler der kan rejses til hvert enkelt projekt.

Brøndboring

I forbindelse med vores nye vandingsanlæg har vi projekteret med en brøndboring, som kan forsyne vandingsanlægget med tilstrækkeligt vand sådan, at vi ikke behøver at bruge byvand til vanding af baner. Brøndboringen vil få en forventet dybde på ca. 15 meter med egen pumpe så, at vi kan styre både afdræningsvand og brøndvand.

Status: Klar til udførelse og funding delvis på plads

Budgetteret pris: kr. 75.000

Banelåse til bookingsystem

Vi arbejder på at få sat nye lyse op på både padelbaner, træningsbaner og ind til vores klubhus. Låsene vil have forbindelse til vores bookingsystem, så vi kan styre adgangene til banerne og klubhuset.

Status: Under udarbejdelse

Budgetteret pris: kr. 100.000

Banelysanlæg til tennisbane

For at der kan spilles tennis i den mørke tid, arbejder vi med at få et lysanlæg installeret på bane 2.

Status: Funding delvis på plads.

Budgetteret pris: kr. 200.000

Opbevaringshal

De eksisterende skurer erstattes med en opbevaringshal på ca. 70 M3 som fremstår mere indbydende og let tilgængelige for klubbens trænere og medlemmer.

Status: Ikke påbegyndt

Budgetteret pris: kr. 600.000 

Fornyelse af klubbens friområde

Klubbens frirum omkring sportsbanerne løftes så det giver et mere indbydende indtryk set fra både vejen og inde fra klubbens område. Der laves en samlet plan for parkeringsplads, voldene, opbevaringsskure, opholdsområder, mm. Projektet deles op i mindre etaper efter projekteringen som består af: 

Parkeringspladsområde

Der arbejdes på at finde en fornuftig inddeling af “båse” og en passende belægning.

Status: Ikke påbegyndt

Budgetteret pris: Ikke kendt

Voldene og opholdsområder

Voldene og opholdsområder renoveres.

Status: Ikke påbegyndt

Budgetteret pris: Ikke kendt 

Fornyelse af inventar i klubhuset

Inventaret i klubhuset fornyes så det fremstår mere som et samlingssted og er bedre egnet til de aktiviteter som foregår i klubhuset.

Status: Ikke påbegyndt

Budgetteret pris: Ikke kendt